Bedre bæredygtig teknologi:

Cykler uden kæde skaber større køreglæde

Man føler sig lige et par årtier yngre (og det er vi et par stykker der trænger til), når man sætter fra på en cykel med remtræk og kun ét gear. Jøsses, der er smæk på! Al den kraft, man afleverer i pedalerne, bliver direkte omsat til cyklens bevægelse på asfalten. Der er ikke noget slør – alle benkræfter bliver brugt til at sætte fart.

Nøglen er remtræk — en ny form for “kæde”, der forbinder pedalaksen med baghjulet. I den traditionelle cykelløsning er det en kæde, der skaber forbindelsen. Men en cykelkæde er tung og kræver olie. I remtræk erstattes kædes af en carbonfiber-rem, der forbinder to tandhjul.

Det er ikke meget, der er sket med cyklens design siden kædetrækket blev indført for 130 år siden. Det var til gengæld en stor forandring. I begyndelsen af 1800-tallet havde man skabt cykler, hvor forhjulet stod for både styring og kraftoverførsel . Bedst kendt er “Væltepeteren”, hvor man sad over et meget stort forhjul og  på én gang prøvede at styre, træde igennem og holde sig oppe.

 

Kædetræk 

Kædetrækket flyttede kraftoverførslen bagud til baghjulet, mens forhjulet styrede. Kroppens bevægelse blev overført gennem pedaler, som ikke var fæstet i navet inde i et hjuls midte, men i stedet kørte rundt i en krank nederst på stellet. Altså den moderne cykel, som vi stadig kører på.      

Kædetrækket tilførte også cyklen et nyt element: gearet. Der er udviklet en masse former for udvendige gear, hvor kæden kan hoppe mellem forskellige størrelser tandhjul. Dermed kan man ændre gearing. Det betyder at man skal træde mere eller mindre i pedalerne for at få hjulet til at dreje rundt.

Gearingen udtrykker hvor mange gange man skal dreje pedalerne rundt for at hjulet til at køre en gang rundt. Lav gearing betyder man gange rundt i pedalerne for at dreje hjulet en gang rundt og cyklen tilsvarende meget frem. Høj gearing betyder få pedalomgange pr. hjulomgang. Derfor er det lettere at træde i et lavt gear, f.eks. op ad bakke, fordi man skal flytte hjulet (og dermed cyklen og sig selv) mindre frem for hver pedalomgang. Det er også lettere at sætte cyklen i gang i lavt gear.

 

Remtræk   

Kæden er genial, men ikke uden problemer. Den sviner, fordi skal smøres, den er tung og den bliver slidt og slap og rasler. De seneste års materialeteknologiske udvikling har skabt mulighed for en ny måde at forbinde pedaler og baghjul, remtrækket. Remmen, der erstatter kæden, er en carbonfiber, altså en form for meget stærk kulstof-plast, som forbinder to tandhjul. Den er let, lydløs og smøringsfri.

Omkostningen ved remtrækket er, at man ikke kan lave de klassiske udvendige gear, hvor kæden hopper fra ét tandhjul til et andet. Men man kan fortsat bruge indvendige gear, som er de mest almindelige gear på dagligsdagscykler (de udvendige gear er karakteristiske for racercykler og mountain bikes, etc.). I de indvendige sidder tandhjul og gearing indelukket omkring f.eks. baghjulets nav.

Single-speed

Gear giver komfort, men er i de seneste år gået af mode blandt storbrugere af cykler, f.eks. cykelbude. Årsagen er at gearing medfører en sårbarhed, fordi der kan gå kludder i det, kæden hopper lettere af og der er meget der skal virke. Cykelbude vil hellere bruge benene til at accelerere og komme op ad bakker. Det er enklere og mere pålideligt. Og ved starter efter rødt lys slipper man for at geare op — og bagefter ned igen når man møder næste lyskryds. Enkelt-gear kulturen, single speed cykler, er derfor blevet populære i byområder.

Lægger man de to tendenser sammen opstår en meget kraftfuld kombination: en cykel med kun ét gear og med remtræk – et orgie af enkelhed, lethed og direkte kraftoverførsel. Der er simpelt hen smæk for skillingen, når man træder i pedalerne. Benkræfterne går direkte over i fart fremad, fordi der ikke er noget til at “opsuge” kraften i form af gearkasser, kædeslaphed eller raslen.

 

Derfor vælter det i disse år frem med cykler med remtræk i mange varianter, se f.eks. denne spanske oversigt.

Viktor

Jeg har kørt en del på på to cykler med remtræk, begge fremstillet af de ihærdige og visionære tyske cykelmagere Schindelhauer, som prøver at forene et stramt design med en stram teknologi.

Schindelhauer mest rendyrkede cykel er Viktor (der har en pris omkring 12.500 kr.). Den vejer bare 8,3 kilo! Forklaringen er, at remtrækket er let og alt andet er skåret helt ind til benet. En lille, stiv, single-speed cykel. Det går meget hurtigt! Straks man sætter fra, bevæger man sig raskt frem. Den er selvfølgelig tung de første meter, fordi man starter i højt gear, men man får hurtigt marchhastighed. Og så er det bare deruda’.

Det overraskende er at jeg ikke savner de lavere gear, f.eks. op ad bakke. Forklaringen er dels at cyklen er så let, dels at kraftoverførslen er så intuitiv. Egentlig er det jo meget naturligt for kroppen, at den skal give lidt mere op ad bakke, end ned ad bakke. Det føles selvfølgeligt. Når man har kørt et par uger på single speed virker det overraskende besværligt at skulle geare ned på vej op ad bakke. Men selvfølgelig er de helt stejle bakker ikke til at forcere uden brug af gear.

Cykeloplevelsen er ekstremt vital. Man føler sig fuld af kræfter og fuld af fart. Man suser afsted fordi cyklen er meget stiv og effektiv.

Til gengæld dur cyklen ikke til at køre langsomt! Skal man følges med et barn, som lige skal have et puf op ad bakke, er det en pest at mangle gear. Har man tung last på ryggen og skal manøvrere hjemad, er det utrygt at savne den hurtige acceleration i trafikken, som de lavere gear giver. Så det er en cykel for sjov. Det er den så til gengæld også!

 

Frederik

Den anden cykel med remtræk, jeg  har erfaringer med, hedder Friedrich  og er en cykel der for alvor er nyttig (pris omkring 19..000 kr.). Den er bygget til komfortabel kørsel og hverdagens transportopgaver og otte indvendige gear.

Vægten er 13 kg, næsten halvanden gang større end single-speed Viktors. Det handler om indvendigt gear, tungere stel, og alt fra lygter til bagagebærer og støtteben. Alt det, der gør en cykel til et praktisk hverdagsredskab. Med to cykeltasker bag på kan den flytte et stort, tungt læs næsten uden at man husker man har det med. Cykeltasker er ret behagelige og må stå overfor en renæssance nu hvor cyklen er blevet så central i hverdagen.

Cykeloplevelsen med Friedrich er selvfølgelig ikke så adræt som med en let single-speed cykel, men den leverer fortsat et frit flydende tråd, som er langt renere end jeg kender det fra kædetrækscykler. Man cruiser let og blidt deruda’. Remtrækket betyder at cyklen er meget tyst, den siger faktisk ingenting – absolut ingenting – hvilket opleves som udpræget elegant når man kører. Man sejler hen ad vejen, mere end man tramper. Det er glidende og svævende. Med fuld oppakning.

Den tynde cykel

Til pendlere har tyskerne udviklet en særlig cykel, Thin Bike,  som vinder masser af priser (pris ca. 10.000 kr.) . Den er meget let og kan dreje styret ind langs stellet og folde pedalerne op, så den er nem at bakse med eller hænge op på en væg. Den er lavet til bykørsel og til at hive med op og ned af en stationstrappe. Den vejer 10 kg og har halv-andet gear, der er automatisk: Man starter i et lavt gear. Ved en fart på ca. 18 km/t skifter cyklen selv over til et højere gear.  God til integration af cyklen med offentlig transport og god til at tage med op i lejlligheden. Jeg har ikke kørt meget på den, men nok til at mærke, at den er meget mere cykel end en foldecykel.

Prisen!!

Hvad er der så galt med remtræk? Prisen!

Man kan ganske vist få langt billigere remtræk-cykler, end lige dem jeg har prøvet. Men der stadig ikke de billigste cykler, der findes. Med tiden og med mange brugere vil det jo nok ændre sig.

Men hvis cyklen er et primært transportmiddel sammen med offentlig transport er der vel ikke noget galt i at bruge penge på en cykel? Cyklerne ser ret seje ud med det træk, så det er heller ikke noget man har lyst til at lade stå natten over på en station. Vægten gør til gengæld, at man snildt kan have den med op ad en trappe.

De nye cykelteknologier er vigtige fordi de fremmer bæredygtig transport. Det er ikke meget moralske pegefingre men teknologiske nybrud og lækkert grej, der skal få os til at bruge cyklen noget mere.

Lysten driver værket!