Når den fysiske ramme er velkendt bliver den den menneskelige variation desto tydeligere

I går var jeg i Ikea Singapore for at købe stearinlys til et kursus i hverdagens kompleksitet, som jeg holder på Nanyang Technological University, verdens førende unge universitet, hvor jeg er gæsteforsker i disse måneder.

Men stearinlys uden lugt er ikke gængs på disse kanter, så jeg endte i det skandinaviske møbeltempel. Og fik mig nogle svenske kødboller og én på opleveren.

Rejser plejer at handle om nye steder –– men ofte  med samme slags mennesker, som man er vant til.

Men sådan er det ikke at gå i Ikea (Alexandra) i Singapore. Der er en paradoksal oplevelse. Alt det fysiske omkring én er aldeles velkendt og selvfølgeligt for en skandinav. Man kan næsten kende hvert lille hjørne i butikken.

Men brugerne er nogle helt andre end man er vant til. Tempoet, stemningen, hektikken og spragletheden er asiatisk, søndagslivlig og mega-multikulturel som det hele er i Singapore.

Et interessant projekt for en fotograf, en gruppe studerende eller en avis: Vis verdens mangfoldighed af mennesker, kulturer og klædedragter ved at portrættere dem i et miljø som går igen overalt, hvor de bor –– den besynderligt banale Ikea-ramme.

Kontrasten mellem mennesker og vaner bliver tydeligere og smukkere, når selve rammen er så velkendt.Man kommer for alvor til at elske forskellighed, når man oplever den midt i en gentagelse.

 

Jeg beklager at jeg ikke var snarrådig nok til at få taget nogle gode billeder selv, så det er mere eller mindre kommercielle fotos her.