“Alle som interesserer sig for samfundsforhold, den demokratiske debat og relationer mellem mennesker.” Målgruppen for Vær nær iflg. Lektørudtalelse fra bibliotekerne.
“Denne bog har sin helt egen tilgang til samfundets sammenhængskraft,” står der om Vær nær i Lektørudtalelsen fra DBC, Dansk BiblioteksCenter.
Lektørudtalelsen for en bog imødeses altid med stor spænding, fordi den er rådgivende for bibliotekernes bogindkøb. Samtidig er Lektørudtalelserne fra det offentligt ejede DBC den eneste toneangivende form for “boganmeldelse”, der ikke stammer fra et kommercielt medie som en avis.
Lektørudtalelser skrives af bibliotekarer. Udtalelsen om Vær nær er skrevet af Bent Birk Kristensen der er chef for Struer Bibliotek.
“En perspektivrig og spændende debatbog om sammenhæng og nærvær i samfundet og det personlige liv skrevet på baggrund af videnskabelig viden og et stort personligt engagement,” står der i Lektørudtalelsen.
Beskrivelsen af bogens anvendelsesmuligheder og målgruppe er dejligt favnende: “Alle som interesserer sig for samfundsforhold, den demokratiske debat og relationer mellem mennesker.”