Kategoriarkiv: Dansk

Tre teonorer

Berlingske har i dag i avisens BogForum tillæg et interview med “tre af tidens bedstsælgende, danske non fiction-forfattere”: psykologiprofessor Svend Brinkmann, nationalmuseumsdirektør og antropolog Rane Willerslev og undertegnede forfatter.

Skærmbillede 2017-11-07 15.30.23

Samtalen indkredser videnskabens situation og erfaringer med fortælling om videnskab. Der er rørende enighed om at humor og uhøjtidelighed er en brutal mangelvare i videnskaben. Alle tre teoretiske tenorer arbejder med bydeform i deres aktuelle bogtitler: Tænk vildt (Willerslev), Gå glip (Brinkmann) og Se frem.  “Der er en friskhed, en direkthed, en klar henvendelse til læseren i den slags titler, og noget af det, som de her bøger vel også handler om, er at komme fri af noget, der bare er en betragtende, udefrasiddende iagttagelse af, hvordan verden er, og gå ind og handle i den og agere i den,” citerer Berlingske mig for at  sige.

Willerslev siger: “Jeg tror, at i hjertet af videnskaben ligger fiktionen.” Brinkmann tilføjer: “Det er jo fuldstændig rigtigt, som Rane er inde på, at rigtig meget af det, der foregår i videnskaben, på en eller anden måde er fiktion.” Det er Se fremI jo i den grad enig i :-)

Skærmbillede 2017-11-07 15.48.54

Teksten befinder sig bag Berlingskes betalingsmur, men jeg kan alligevel ikke nære mig for rødmende at citere hvad de to fortæller om Mærk verden fra 1991:

Brinkmann: “Jeg gik i gymnasiet omkring den tid, da Mærk verden kom, og vi læste Mærk verden i filosofiundervisningen. Bogen fik på mange måder sat mig i gang med overhovedet at læse: Om filosofi og psykologi og alt det her kognitionsmæssige. Om menneskets udvikling, kultur-og naturhistorisk.”

Willerslev: “Mærk verden var en revolution, og den havde også enorm betydning for mig. Det var en ny genre, hvor Tor formidlede meget komplicerede videnskabelige tanker til et alment publikum, og hvis sådan noget som Mærk verden ikke var kommet og havde sat gang i en bølge af den slags bøger, så havde der ikke været nogen fremtid for humaniora. Det er muligt, at der havde været en fremtid for naturvidenskaben og dens artikler, men humaniora er jo i den grad båret af monografien, som er ved at dø, ved at forsvinde, og det, vi tre gør, er jo i virkeligheden, at vi vender tilbage til en type monografi, som var meget udbredt op mod Anden Verdenskrig og i tiden efter: En type bøger, hvor du vitterlig tager de helt store spørgsmål op og gør det i en populær sammenhæng.”

Sært at blive så gammel at de voksne er blevet inspireret af én da de var unge!

Tilbageblik på den første uge for “Se frem”

Min nye bog “Se frem – fra opløsningstid til oplysningstid” er kommet godt i vej i den uge, der nu er gået siden udgivelsen i mandags. Det meste af ugen har den ligget i Top 5 på Saxo.com’s bestsellerliste for alle genrer, hvilket er fornemt for en bog på 424 sider om  erkendelsesteori, etik. stjernehimlen, Immanuel Kant og hvad vi vil med vores planet.

Bogen har ugen  igennem fået en smuk modtagelse i pressen.

Søndag den 29. Oktober

Interview i DR1 ”21Søndag”

Mandag den 30. Oktober

DR P1 Morgen interview (live) kl. 06.51

Interview i Jyllands-Posten:

Skærmbillede 2017-11-06 17.56.36

Interview i Dagbladet Information

Skærmbillede 2017-11-06 17.54.27

 

Tirsdag den 31.oktober

Radio 24syv Morgen “>interview

Onsdag den 1. november

Interview i DSBs magasin Ud&Se

Ud & Se nov. 2017 s. 106

Torsdag den 2. November

JP-podcast ”Frøkjær & forfatterne”

Skærmbillede 2017-11-06 18.04.34

Interview i Kristeligt Dagblad

Fredag den 3. november

Interview i DR2 ”Deadline” ved Sigge Winther Nielsen

Lørdag den 4. november

Anmeldelse i Dagbladet Information: Steen Nepper Larsen kalder om bogen en”gigantisk syntese” og skriver: “Nørretranders’ vision om en ny oplysningstid er sympatisk og smittende”. Men Nepper Larsen savner selvkritik og indtænkning af strukturel modstand mod at lave en bedre verden.
Skærmbillede 2017-11-06 17.49.02

Søndag den 5. november

Interview i Dagbladet Politiken.

IMG_1834

Omtale i Politikens vidunderlige klumme Sket i Ugen: “Imens vi venter på oplysningstiden” med spiddende tekst af Ole Rasmussen og knivskarp tegning af Roald Als:

IMG_1828

Roald Als i Politikens

Roald Als i Politikens “Sket i Ugen”

Se frem

ForsideSeFrem

Mandag den 30. oktober udkommer Se frem, som handler om at løfte hovedet, se klart og gå ind i sin tid. Også selv om Trump er dum.

Bogens helt er Immanuel Kant, tysk filosof fra 1700-tallet. Emnekredsen spænder fra den nære hverdag til det fjerne univers, fra hjernens dagdrømme til de store fællesskaber.

424 sider med erkendelsesteori, etik og ture i vandet.

BagsideSeFrem

 

Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneske-hjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om at man hver især handler som man mener alle burde handle.

Bogens emnekreds: Opløsningstid • Oplysningstid • Immanuel Kant • Stjernehimlen • Moralloven • At tænke selv • Forventningsfejl • Dagdrømme • Hjernens selv • Kvantemekanik • Kategorisk imperativ • Dig selv som andre • Kantiansk økonomi • Fælledskaber • Jensens ulighed • Antifragilitet • Resiliens • At give livet videre • Det endeløse • Resonans • Solformørkelse

 ForsideSeFrem

Sol og Jord — to hits

Dagen har bragt to hits:

• Kim Larsens single om “Moder Jord”, der fortæller en fin historie om at høre hjemme her på kloden, også selv om man opdager andre nye planeter — en sommersang, vi kommer til at høre mere til. Den udkom i dag som forvarsel om et album senere på året. Et enkelt og smukt eksempel på den nye, sunde sentimentale glæde over Jorden, som vi har brug for at føle sammen.

Little Sun Charge: en oplader på ryggen

Oplader på ryggen

• Olafur Eliasson og Frederik Ottesens Little Sun Charge, der udvider ideen om en lampe der oplades af solskin (den oprindelige Little Sun) til en telefonoplader (med lampefunktion) der oplades af solskin. Den er god for folk langt fra “the grid”, el-nettet, hvad enten det er midt i Afrika eller midt i Kløvermarken. Den kommer i handlen fra starten af juni. Pris 99 Euro.

Oplader til en mobiltelefon

Little Sun Charge med mobiltelefon

Kim Larsen synger sin fine sang (og reklamerer rigeligt tydeligt for retten til at ryge smøger) sammen med musikerne fra Kjukken:

Hvis videoen ikke vil spille (fordi du kommer via Facebook) så prøv her.

Litlle Sun Charge i felten:
Hvordan fotograferer man en lampe i sin have? Her lyser den, mens oplader-solpanelet er på den anden side. Den lille oplader står på et medfølgende stativ, som gør den egnet som bordlampe. Og gør at det ligner et solpanel, hvad det jo også er.

Hvordan fotograferer man en lampe i sin have? Her lyser den, mens oplader-solpanelet er på den anden side. Den lille oplader står på et medfølgende stativ, som gør den egnet som bordlampe. Og gør at det ligner et solpanel, hvad det jo også er.

Glødepæren genopstår!

En genial idé har genskabt fremtiden for glødepæren som lyskilde.

Forsøg med et glødende legeme mellem to lag krystal der fungerer so gennemsigtigt varmespejl (MIT).

Forsøg med et glødende legeme mellem to lag krystal der fungerer som gennemsigtigt varmespejl (MIT).

Forskere ved det førende teknologiske universitet MIT i Boston, USA, har taget en meget enkelt greb på en glødende lyskilde: pakket den ind i et gennemsigtigt varmespejl, som tillader lyset at slippe ud, men holder på den infrarøde stråling, som ellers ville bære varmen væk. Varmestrålingen bliver genbrugt til at opvarme glødelegemet, der dermed lyser med mindre energiforbrug.

På den måde får man både glødepærens overbevisende evne til at lyse med et lys der er både intenst og skaber fornem farvegengivelse – og et energiforbrug som på sigt kan vise sig meget mindre end energiforbruget for sparepærer og LED.

Det er med andre ord en meget betydningsfuld opdagelse, MIT-forskerne netop har offentliggjort i det ansete tidsskrift Nature Nanotechnology.

Den giver mulighed for at opfylde de krav til lyskvalitet, som Olafur Eliasson og jeg diskuterer i bogen Lys! der udkom for en måned siden.

Artiklen i Nature Nanotechnology

Glødepæren blev for alvor markedsført i slutningen af 1800-tallet og siden har været den vigtigste lyskilde i hjem og på kontorer. Den laver en smukt lys med en fin farvetemperatur (omkring 2700 grader) og en meget fin farvegengivelse (det såkaldte Ra-tal er omkring 100, ligesom dagslys).

Problemet er energiforbruget: Langt det meste af den energi man sender ind i en glødepære ender med at blive til varme, fordi den udsendes som infrarød stråling, som mennesker ikke kan se. Kun nogle få procent af energien bliver til synligt lys. En glødepære er reelt en hvidglødende brødrister. Derfor er den på vej ud.

Skærmbillede 2016-01-13 13.40.38

Sandwich forfra (øverst) og fra siden. Tegning fra Nature Nanotechnology.

MIT-forskernes idé er at svøbe den glødende lyskilde, der består af wolfram som vi kender fra glødetråden i en glødepære, ind  i et krystal, der består af mange, mange lag af en tynd film af kvarts-lignende stoffer som siliciumdioxid og titandioxid. De mange lag skaber et filter, der tillader synligt lys at komme igennem (så lampen kan lyse), men virker som et spejl på varmestråling.

Forskerne har lavet en sandwich med den glødende kilde i mellem to lag krystal. Varmestrålingen bliver spærret inde mellem de to krystallag. Den farer frem og tilbage og kan ikke slippe ud. Det eneste sted den kan gå hen er derfor glødetråden, som den så opvarmer. Det betyder at glødetråden kan holdes glødende med et mindre energiforbrug. Man genbruger den energi, der blev til varmestråling i stedet for synligt lys – og bruger denne genbrugte energi til at varme glødelegemet op så det lyser. Al strålingen er spærret inde, ind til den bliver til synligt lys.

Effektiviteten er meget høj. I det konkrete forsøg på MIT når man op på at omdanne 6,6% af energien til lys. Det er på højde med sparepærer (5-10%) og LED (4-13%). De bedst rapporterede LED-pærer har effektivitet fra 15-30%

Glødepæren med krystalfilter kan blive meget mere effektiv. I princippet kan den nå op på en effektivitet på 40% så næsten halvdelen af energien bliver til lys. Den bliver svær at slå, også for LED.

Farvegengivelsen er meget fin, Ra-tallet er målt til omkring 95, men de fleste LED ligger på 90 eller langt derunder. Sparepærer kan slet ikke kan være med her.

Netop den gode farvegengivelse er den store kvalitet ved glødepærer, som risikerer at gå tabt med erstatningslyskilderne (se mere i Lys!).

Ideen om at pakke glødetråden ind i et gennemsigtigt varmefilter er ikke ny. Der blev taget patent på en variant i 1977 og ideen er ifølge MIT forskerne studeret to gange siden (1987 og 1991). Det nye er at den tynd-film teknik der skal til for at lave filterstakken, er blevet udviklet radikalt de seneste år.

Derfor er det også troligt at man vil kunne anvende denne enkle idé i praksis og opnå høj stabilitet og en fornuftig pris. Men det ved man ikke endnu. Man ved kun at princippet et udviklet, afprøvet og testet i laboratoriet. Nu venter produktudviklingen så.

Skal man så droppe LED og vente på de nye pærer? Nej, for det er ikke til at sige hvor længe der går. En af forskerne bag det nye princip, Marin Soljacic, siger til MIT News: “LED er gode, og folk skal blive ved med at købe dem.”

Det vigtigste er måske at LED nu bliver udfordret på farvegengivelsen: Hvis markedet kun rummer dårlig LED vil det blive overhalet af den genopstandne glødepære på lyskvalitet. Så det er med at få gang i at skabe bedre LED.

I det lange løb kan det være at glødepæren vinder på energieffektivitet. Hvis den kan slå kvantepunkter og andre teknologier der er på vej (se herom i bogen Lys!).

I hvert fald skal vi forbrugere ikke lade os spise af med dårligt lys. Kapløbet om fremtidens lyskilde er i fuld gang og vi skal insistere på lyskvalitet som en del af vores livskvalitet.

Ognjen Ilic, Peter Bermel, Gang Chen, John D. Joannopoulos, Ivan Celanovic and Marin Soljacic: “Tailoring high-temperature radiation and the resurection of the incandescent source”, Nature Nanotechnology, Published online 11 January 2016. doi:10.1038/nnano.2015.309

Lys! som kunstbog

“Måske den bog jeg har set indtil nu, der bedst behandler og formidler Eliassons værker og ikke mindst hans kunstneriske univers, hvor kunsten opstår i en interagereren mellem genstanden, herunder naturen, beskueren og så lyset og dens skygger”, skriver Nordjyske stiftstidende i dag i en anmeldelse af “Lys!”

Anmeldelsen er skrevet af præsten og kunstskribenten Troels Laursen, der giver bogen fem ud af seks mulige stjerner.

Nordjyske 040116a

“Billedsiden meget flot, og viser en lang rækker af værker fra Eliassons karriere over hele verden,” skriver Laursen: “Fotoerne er sat flot op og er seværdige, så bogen også kan være en billedbog, der er skøn at bladre i.”

Anmelderens baggrund i præstefaget skinner klart igennem:

“Bogen ” Lys!” udkom endda på Luciadagen før jul, og i hendes navn ligger det latinske ord for lys, lux. På en måde er bogen også et religiøst udtryk, da den har et klart og prisværdigt anliggende: Den er opgør med sparepærer, designerlamper, gråvejr i stuen og dårlig lysfilosofi. Dens anliggender er at få os til at se og bruge lyset igen og ikke bare for naturvidenskabens skyld, men også for at stoppe det snigende tab af livskvalitet, det dårlige lys er for vores liv. Det handler om lysets vigtighed, og deraf det næsten religiøse, for det handler mere om sansning af tingene end om tingene i sig selv.”Nordjyske 040116 b

Lys! efter Paris

Klima og livskvalitet efter Paris – et foredrag og en kronik

IMG_7060

Fra Diamanten, Det kongelige Bibliotek, 15. december 2015. Foto: Rikke Ulk.

Nu vender det. Topmødet i Paris nåede for en uge siden frem til en dagsorden for alle 195 lande på Jorden: Vi skal holde klodens temperaturstigning under to grader, helst kun på halvanden.

Denne skelsættende afklaring får en virkning på alle områder af tilværelsen, herunder selvfølgelig lys og lysteknologi. Jeg har siden Paris diskuteret  spørgsmålet ved to lejligheder.

Den ene var et møde tirsdag i sidste uge på Diamanten/Det kongelige Bibliotek, hvor Lysets År blev fejret med en række indlæg, bl.a. af forfatterne til “Lys!”,  Olafur Eliasson og mig.

Den anden sammenhæng er en Kronik i Dagbladet Politiken i dag.

Uden navn 2

Begge steder var logikken den samme (her fra dagens kronik i Politiken):

Politikerne har defineret en vektor, en pil, der peger i en bestemt retning fra ethvert punkt i den menneskelige praksis. Og det er virkelig ethvert punkt.

Der er snart sagt ingenting i vores livsførelse, der vil være upåvirket af, at vi skal bevæge os mod det mål at holde temperaturstigningen under to grader.

Alt fra maskiner, infrastruktur, produkter, huse, tøj, fødevarer og til bosætningsmønstre vil blive påvirket af den retning, vi skal bevæge os i.

Alting skal genopfindes, og det kan politikerne klart nok ikke gøre selv.

Det skal vi andre gøre. Nye teknologier, nye samarbejdsformer, nye fællesskaber skal til for at forfølge den vej, den nye verdensvektor peger.

Det er en vidunderlige mulighed og chance, vi dermed får, fordi vi kan skabe bedre liv og bedre samfund, når vi skal genopfinde det hele.

Men der er jo også den anden mulighed: at vi dukker nakken, bliver defensive og selvbeklagende og vælger en vej, som medfører ringere livskvalitet og dårligere liv.

Bogen Lys! handler netop om at lys er et godt eksempel på et område, hvor vi både kan vælge at ofre livskvaliteten i et misforstået hensyn til klimaet (sparepærer) eller at insistere på en klimavenlig løsning der også er menneskevenlig (god LED og fremtidens øvrige teknologier som kvantepunkter). Men en løsning der både tager hensyn til mennesker og klima fordrer at vi bliver mere bevidste om hvad vi vil have. Og at vi slås for det:

Danmark har en særlig mulighed for at være i front med at udvikle de lysteknologier, der bruger meget lidt energi, men skaber stor livskvalitet.

Efter led kommer kvantepunkter og lasere og andre endnu mere avancerede sager, som vil åbne for endnu større muligheder og kræve endnu mere skarpsindige brugere til at få dem gjort menneskevenlige.

Danmark har befolkningen til at stille kravene og ingeniører og designere til at levere løsningerne. Verden har brug for, at vi går i den retning.

Klimaudfordringen sætter en vektor, en retning, for den teknologiske udvikling. Vi skal gribe chancen for at udvikle bedre liv med mere lyskvalitet i stuen, i byen og i livet i det hele taget.

Det er nu, det vender.

Hvis man læser kronikken i sin helhed, får man meget mere med med om lyskvalitet. Eller endnu bedre: læs bogen “Lys!” og få hele historien i tekst og billeder.

Ved arrangementet i Diamanten var der fuldt hus, ikke mindst i kraft af et stærkt fremmøde fra lysteknologiske kredse. Derfor var det naturligt at fremhæve den side af argumentet, der handler om samspillet mellem teknologi og mennesker/brugere/samfund/kultur. Hvis vi skal blive rige af at lave lysteknologi i Danmark, handler det om at lytte til en befolkning, der på én gang er verdens mest kræsne og verdens mest nysgerrige.

IMG_7069

Man kan få et indtryk af mit indlæg ved at se mine slides fra foredraget:  slides151215

Slides består kun af tekst? Lige præcis. I bogen er teksten mit bidrag, mens billederne alle er Olafurs. Hans slides i Diamanten var kun billeder, ingen tekst. Så det passede med arbejdsdelingen i bogen, helt uden at vi havde aftalt det :-)

Interessant, fængende og lettilgængelig

Politiken anmelder “Lys!” men overser billederne – selv om anmelderen er kunstanmelder

Politiken anmeldte i lørdags “Lys!”  forholdvis positivt: Bogen får fire ud af seks mulige stjerner.

Anmeldelsen er skrevet af kunstredaktør Peter Michael Hornung: “Der er mange øjenåbnenede overvejelser og oplysninger i ‘Lys!’, for eksempel at mennesker generelt er så dårlige til at bruge øjnene.” Skærmbillede 2015-12-20 00.18.25

“Med så fremtrædende forfatternavne burde bogen være usædvanlig god? Tja, den er i hvert fald interessant, fængende og lettilgængelig,” skriver Hornung.

Men kunstredaktøren har et problem med bogen: “I kraft af en billedkunstners medvirken burde det være en bog, som inddrog kunsten på lige fod med fysikken. Men den langt overvejende del af indholdet vedrører naturvidenskab.”

Påstanden er mærkelig. Halvdelen af bogen består af billeder som alle – på nær tre håndholdte iPhone shots – stammer fra Olafur Eliassons arbejde. Det er fotografier af kunstværker eller fotografier der selv er kunstværker. Hele 80 af bogens godt 200 sider er rent billede. Derudover er der en lang række sider med både billede og tekst og naturligvis nogle med ren tekst.

Men det anmelder kunstredaktøren ikke. Han nævner akkurat at der findes fotografier af Olafur Eliassons værker i bogen, men skriver ikke mere om dem. Han skriver kun om hovedteksten, som ganske rigtigt især er baseret i den den teknisk-naturvidenskabelige og neurovidenskabelige kultur (den er forfattet af undertegnede).  Teksten refereres ret slingrende i anmeldelsen.

I netudgaven Politken.dk lyder overskriften  på anmeldelsen: “Ny bog om lys er interessant, fængende og lettilgængelig”.´

I den trykte avis er overskriften til den samme anmeldelse “Det handler om at se – efter.”

Tja: at se efter.

 

Politiken anm. Lys! 191215 1

Hvorfor er det en kunstredaktør der anmelder, når han ikke kan se at der er billedkunst i bogen?