En samling uddrag fra et længere video-interview om alt fra barndom, opvækst, værdier, danskhed, miljøpolitik til talentløse kapitalister kan nu findes på Korridoren.tv
Det er er et interview-site, som lejlighedsvis tager penge for deres produkter. Jeg har betinget mig at de ikke tager penge for interviewet med mig, så brok dig i kommentarspalten her, hvis du bliver holdt ud af en betalingsmur.
Dejlige badebilleder fra Bellevue Strand indleder TV Lorrys netvideo med denne uges udgave af Lorry-programmet Ugen Igen. Den tager afsæt i Vær nær.
På den måde kan man starte med at se, hvad der er sjovere end at se fjernsyn. Men når Solen så er gået ned eller det regner, kan man med fordel se Jesper Vorre Rasmussens velforberedte 20 minutter lange interview med mig om ugen der gik set med Vær nær-briller. Enjoy.
Men man kan ikke klikke på pilen på billedet her nedenunder. Det er et screendump. Klik her, hvis du vil se med.
Klik ikke på billedet!
“Vi genkender under alle omstændigheder både Nørretranders billede af vores umiddelbare empati, når vi først får øje på det, og vi genkender også den aktuelle tendens til ulighed og forråelse. Spørgsmålet er, hvad der er vejen frem herfra. Nørretranders bog er et oplysende og inspirerende skridt i den rigtige retning,” skriver Dagbladet Informations toneangivende og tænksomme weekendredaktør Rune Lykkeberg i en anmeldelse af Vær nær, der står i avisen fredag, men allerede torsdag aften kunne ses på avisens netside.
“Som ingen anden i Danmark skriver Tor Nørretranders videnskabelige indsigter og politiske perspektiver sammen i en bog om, at vi er meget mere fælles, end vi tror,” forklarer Lykkeberg og tilføjer: “Han giver os i sin fine nye bog, Vær nær, intet mindre end et videnskabeligt grundlag for fællesskabet mellem mennesker.”
“Vær nær er måske en hippiebog med hensyn til sine konklusioner, men den er videnskabelig i sine argumenter.”
Læs hele anmeldelsen på Information.dk eller i den trykte avis fredag.
En smuk kommentar til et Facebook interview med mig om BOTOX og kontakten mellem mennesker: “Jeg er helt enig i at følelser formodentligt kommunikeres for en ret stor dels vedkommende via ansigtet, men denne video er da et pragteksemplar på hvor stor rolle hænderne spiller i en engageret kommunikation.”
Jeg er gammel fodboldmålmand – og sådan nogle må gerne tage med hænder.
Men døm selv — ni minutter med historien om BOTOX
Der er en anden, kortere BOTOX-film på videosiden her på Tor.dk (Video nr. 5).
Det begynder at dæmre, når man skal forstå hvorfor Dagbladet Politiken nu er begyndt at tage sig betalt for at man læser artikler på Politiken.dk. Her havde man måske forestillet sig at det hele bare var genbrug, men nej: det er kreativt nyt og anderledes stof der står at læse på netsiden i forhold til den trykte avis.
I dagens trykte avis bringer Dagbladet Politiken, 2. sektion, side 4, således under overskriften “Tors evangelium” en anmeldelse af en bog med titlen “Vær nær. Sammenhæng i sammenfundet”. Anmeldelsen er skrevet af Svend Brinkmann.
I dagens netavis bringer Politiken.dk under overskriften “Nørretranders i ny bog: Vi er sociale og empatiske dyr” en anmeldelse af bogen “Sammenhæng i samfundet”. Anmeldelsen er skrevet af Svend Erik Nielsen.
Politiken på papir
Politiken på net
Selv om det altså tilsyneladende er to forskellige anmeldere, der skriver om to forskellige bøger, er teksterne i de to artikler alligevel forbløffende ens. De er begge forholdsvis negative overfor bogen, som de begge giver tre ud af seks mulige hjerter. Og de beklager sig begge over at de savner “en forklaring på, hvordan den erklærede storsindede menneskelige natur er blevet trådt under fode af noget ondt andet (kapitalismen?), men en sådan forklaring optræder ikke i bogen, som derfor kommer til at hvile på et postulat og en potentiel selvmodsigelse.” Det er bemærkelsesværdigt, fordi bogens midtersektion “Fairness”, den anden ud af tre hoveddele, stort set ikke handler om andet (svaret er at ulighed i samfund skaber egoisme – og at denne ulighed er vokset dramatisk de seneste tre årtier).
De to anmeldere har altså det til fælles, at de ikke har læst bogen (men det havde jo altså også ret travlt med at skrive af efter hinandens anmeldelser).
Pull quote på papir
Der er dog også andre punkter end anmeldernavnet og bogens titel, hvor de klart adskiller sig fra hinanden. Såvel i den trykte avis som i netavisen beklager anmelderne sig over, at bogen finder det “nødvendigt at henvise til hjerneforskning for at kunne fastslå banale selvfølgeligheder” og begge sætter trumf på: “Det er, som om vi har mistet tilliden til vores sunde fornuft, og kun tror på noget, når det kan ‘bevises’ (neuro)videnskabeligt.”
Pull quote på net
Og begge steder gentages og fremhæves konklusionen i et såkaldt pull quote (en tekst der trækkes ud af spalten og fremhæves i stor skrift for at vække opmærksomhed). I den trykte avis fremstår konklusionen som det, den er, nemlig et citat fra anmeldelsen, mens det på netavisen er mig, der angives som ophavsmand til den citerede udtalelse: “Det er, som om vi har mistet tilliden til vores sunde fornuft”.
Men det er altså ikke mig, der siger sådan. Det må være Politiken, der taler i søvne om sig selv.
Kan man lægge en bog ud som en gratis PDF-fil og så få lidt gaver igen i form af donationer fra folk der henter filen? Ja, det virker faktisk. Der er både kommet Flattr-klik, pengeoverførsler til banken og klik på Paypal. Folk gengælder generøsitet.
Her søndag eftermiddag, hvor PDF-versionen af Vær nær har ligget på nettet til fri afhentning i knap fire døgn, er der hentet 850 gange. Det er mange. Så mange har der ikke været med gaver den anden vej. Men det er heller ikke meningen. Det er ikke en handel, men en spredning af budskabet, som man så også har muligheden for at kvittere økonomisk for. Men det vigtigste er at budskabet bliver spredt.
Spredningen betyder dels at indholdet bliver kendt, dels formentlig også at flere køber papirbogen på den almindelige måde at handle bøger.
Der har i øvrigt også været mange på Youtube kanalen med små film om bogen – den første af de 28 film er set mere end 250 gange.
Donationsmodellen virker gennem tre kanaler:
PayPal – en meget udbredt måde at betale over nettet, især i i udlandet. I Danmark dominerer Dankortet helt, men det er et tungt og dyrt system, som ikke rigtig egner sig til små donationer, fordi man bare bruger alle pengene på at betale for betalingssystemet, og så giver det jo ikke mening.
Bank – en klassiske metode til at overføre penge, som er lige så nøgtern som PayPal, også selv det er en progressiv Andelskasse – Merkur – kontoen befinder sig i.
Det virkelig store kulturpolitiske perspektiv ligger i den tredje kanal, Flattr:
Flattr – en voldsomt interessant ny model. Som kulturforbruger tegner man sig for et månedligt beløb, f.eks. 50 eller 100 kr. Man fordeler selv pengene til steder på nettet, som man kan li’ og gerne vil støtte. Når måneden er gået fordeles ens indbetaling på de steder, man har givet et klik på skulderen. Jo flere steder man klikker, des færre pengene får de hver især.
Modellen sikrer at man ikke risikerer at en bruge en masse penge, fordi man i godt humør går klik-amok og forelsker sig i en masse steder. Man bruger altid det samme beløb hver måned.
Omvendt bliver man selv til en slags kulturfond, som uddeler et enormt beløb (50 kr. — eller måske 500 …) hver måned. Man er selv helt herre over hvem der skal have dem.
Det er på mange måder en genial model, som er groet ud af fil-delingsmiljøet. Den kombinerer økonomisk støtte og indholdsmæssig anerkendelse. Det er med andre ord belønning i dobbelt forstand, når man får et klik på skulderen.
Det fine ved den er desuden at den viser at alle os, der godt kan lide gratisøkonomi og fri tilgængelighed, meget gerne vil betale for indhold. Men bare ikke gennem sure betalingsmure.
Danske dagblade kunne med fordel skabe en beslægtet betalingsmodel, hvor man kunne give penge for at bruge deres netindhold, men samtidig være med til at bestemme, hvad der var interessant.
Tor.dk og Vær nær har været på Flattr et par dage og allerede fået sine første klik. Og det føles virkelig som et klap på skulderen. Tak!
Dagbladet Information har i dag en forsidehistorie om BOTOX og empatien, der forsvinder sammen med rynkerne. Den må da vist være inspireret af “Vær nær”, der da også bliver citeret (langt nede) i artiklen. Tak for det. Den journalistiske dækninger bringer nye vinkler på sagen, blandt andet den i øvrigt ellers så dygtige sociolog Emilia van Hauen, der synes det er for dårligt at det er tabubelagt at bruge BOTOX. Men fred være med brugerne.
Det mest tankevækkende ved at BOTOX-brugerne uforvarende kommer til at forvilde sig ud i en følelsesmæssig ørken i forsøget på at se ud som om der ingenting er sket i deres liv, er jo hvad det fortæller om os andre. Vi udveksler hele tiden spandevis af information mellem vores ansigter, helt uden at være bevidst om det. Vi hænger meget mere sammen, end vi anede. Vi er mere stedt hinandens humør, end vi troede. Det er trist at nogle melder sig ud med BOTOX og sminke (og falske smil), men det vigtigste er at resten af os er med i den store klub. Det betyder noget for menneskesyn og politik. Det er ikke mindst det, Vær nær handler om.
Det kan man se mere om i bogen – og i den her lille video:
Dagbladet Politikens altid velorienterede bogjournalist Carsten Andersen skriver i dag i sin kyndige klumme i avisens sektion “Bøger”, at det er generøst af mig at udbrede bogen med gratis PDF-filer. Han tilføjer, at man derimod skal betale, hvis man køber bogen gennem hjemmesiden Tor.dk (eller Underskoven.dk, der håndterer logistikken). Og det er alt sammen helt rigtigt. Men man kan selvfølgelig også kan købe bogen gennem boghandlere, både de fysiske og dem på nettet.
Ups, se hvilket selskab, jeg er i.
Der har været overvældende interesse for det gaveøkonomiske eksperiment med at forære indholdet af Vær nær væk som en PDF-fil, der kan hentes fra denne hjemmeside. Den er hentet mere end 500 gange på de knap to døgn, den har været tilgængelig.
Der har også været mange besøg her på hjemmesiden Tor.dk. På udgivelsesdagen torsdag den 23. maj var der 2000 sidevisninger til mere end 800 besøgende. Det er også strømmet ind med tilmeldinger til maillisten og med besøgende til donationssiden.
På Facebook, Twitter, Linkedin og Google+ har der været stor interesse for bog og indlæg, hilsener og replikker. På YouTube har folk kigget på de små videoer med omtale af bogens indhold.
Ikke mindst Nadja Pass’ og Borgerlysts fantatiske initiativ på Facebook med siden Nærvær – Vær nær, der med afsæt i bogen søger at rejse en debat om nærværets tilstand anno 2013, har skabt meget aktivitet. Siden bugner med gode ideer, videoer, spørgsmål, kommentarer og almindelig sjov. På barte to dage har den fået 413 likes. Thumbs up!
Vær nær er en bog med et omslag af pap. På omslaget er titlen trykt med en fed, cremet middelhavsblå sværtning. Hvad går det ud på?
Pappet fortæller at det er en nøgtern bog, ikke en glitterbog. Det handler om nærvær, ikke om pral.
Silketryk – også kaldet serigrafi – er en gammel trykteknik, som giver dybere farvelægning end det moderne offset. Bogstaverne, som i øvrigt er håndtegnede af bogens grafiker Camilla Jørgensen fra Trefold, står stofligt plantet på pappet.
Tilsammen skaber det nøgterne pap og det lækre silketryk en meget stoflig fortælling om at være lige der hvor man er.
Pappet har den sjove egenskab at ikke to eksemplarer af bogen er ens. Pappet består af små stumper genbrugspap, som aldrig bliver ens. Derfor har hvert eksemplar af bogen sit særlige mønster i pappet. Hver bog er et unika. Enestående og som ingen anden – aldrig før set. Præcis som et menneske, der læser i en bog.
Ditte Menneskebarn, for eksempel.
Som Martin Andersen Nexø så vidunderligt beskrev det unikke i Ditte Menneskebarn:
“Hvert sekund fødes der en menneskesjæl til verden. Et nyt lys tændes, en stjerne der måske skal brænde usædvanlig smukt, der i al fald har sit eget, aldrig sete spektrum. Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages, hvert nyt væsen ligner de kometer, der kun én gang i al evighed rører Jordens bane og en stakket tid drager deres lysende vej henover den –en fosforesceren mellem to evigheder af mørke.”
Det er sådan cirka dét, pappet betyder … cirka.
