Forfatterarkiv: Tor Nørretranders

Om Tor Nørretranders

Writer, speaker, thinker. Based in Klampenborg near Copenhagen, Denmark. Books published about numerous issues dealing with the modern worldview and being human. Phenomenons like consciousness, generosity, social behaviour and environmental issues are present in most of my books. Themes like food for the world, daylight in everyday life and the importance of epistemology are presently on my mind. My last name is often spelled differently from the Danish Nørretranders: Norretranders, Noerretranders, Nörretranders or Nrretranders -- all of which are fine with me. My best known books also include the weird Danish letters ø or æ or å in the title: Mærk verden (The User Illusion), Det generøse menneske (The Generous Man), Menneskeføde, Fælledskab (with Søren Hermasen), Glæd dig, Børnespørgehjørne, at tro på at tro. But not all titles include the unusual Danish letters: eg. vild verden, afskaf affald, Civilisation 2.0.

Så er Lys! på gaden

I dag udkom Lys! som straks har meldt sig i gadebilledet.

IMG_0671

Her er den populære gågade Købmagergade i København, hvor en af hovedstadens førende boghandlere, Arnold Busck, har bogen udstillet i vinduet under en 1,70 x 1,3 meter plakat med bogens forside.

Version 2

 

Olafur Eliassons Little Sun indgår også i udstillingen (de gule roseetter på bordet).

IMG_0675

PH får én på lampen

I dag udkommer Lys! Her er pressemeddelelsen:

Nørretranders og Eliasson giver PH én på lampen

Lyset i vores liv er blevet dårligere. Der er for lidt dagslys i hverdagen, og det kunstige lys er blevet mere tarveligt. Sparepærer lyser uden ordentlige farver; smarte lamper bliver designet til at se godt ud, ikke til at give godt lys fra sig. Det betyder et snigende tab af livskvalitet, som vi ikke lægger mærke til, argumenterer Tor Nørretranders og Olafur Eliasson i deres nye fælles bog, som udkommer søndag den 13. december.

 

Bogen, der hedder ’Lys!’, undersøger lys i livet og liv i lyset. Ideen til værket opstod for flere år siden, da Nørretranders, som er kendt for sin evne til at formidle kompliceret videnskab forståeligt og entusiastisk, skulle købe nye lamper til sit hjem. Han vidste godt, hvordan en flot lampe så ud, men hvad med flot lys? Det gik op for ham, at han var en lysmæssig analfabet, selvom lys er noget af det mest centrale i vores liv; lyset giver vores omgivelser form og farve, lys former vores humør, lys definerer vores døgn, lys påvirker vores humør, og lys frigør ilt igennem fotosyntesen – lys er vores liv.

 

Bogen består af tre hovedstrøg, der beskæftiger sig med lys på forskellige niveauer; en teknisk-videnskabelig hovedtekst af Tor Nørretranders, uddrag fra en række samtaler mellem Olafur Eliasson og Nørretranders samt en billedside med en række af Eliassons værker, der til sammen skaber en visuel fortælling om lys.

PH lys (Ole Roos, DK, 1964)

PH lys (Ole Roos, DK, 1964)

En PH-lampe er som skydækket på en gråvejrsdag

I bogens videnskabelige hovedtekst, går Nørretranders systematisk til spørgsmålene, hvad er godt lys, og hvordan kan vi få bedre lys i vores liv? Glødepæren er af energimæssige årsager blevet erstattet med sparepæren, hvis lys dog på alle måder må siges at være dårligt, så hvor skal vi gå hen herfra? Bogen peger på, at LED-lamperne har et interessant potentiale, men at dette er langt fra indfriet.

 

Både Nørretranders og Eliasson tager desuden et opgør med den danske romantisering af PH-lampen, som skaber et diffust og gråvejrsagtigt lys ved at skjule lyskilden.

 

“Lampen animerede ikke lyset. Med en lampe kunne man oplyse hele rummet, og der var ingen skygger, ingen konturer, og der var ingen ting, det var bare sådan fladt og flødeagtigt – sovs og kartofler-agtigt. ” – Olafur Eliasson i samtale om PH-lampens belysning.

 

“Jeg har været chokeret over at opdage hvor dårligt de lyser. PH-traditionen har også givet mig en helt forkert lysfilosofisk opdragelse” – Tor Nørretranders i samtale med Olafur Eliasson.

 

Bogen beretter, at lamperne stammer fra en tid, hvor glødelampens tråd lyste brutalt gennem en klar pære, som det derfor handlede om at skjule og få af vejen. Derfor er PH-lampen et sindrigt mønster af skærme inden i skærme, som tillader lyset at komme ud uden at man kan se lyskilden. Netop derfor bliver lyset skyggeløst. En PH-lampe er som skydækket på en gråvejrsdag.

 

I bogens samtalekapitler, bliver lysets mere eksistentielle og personlige betydning belyst i et sammenspil mellem Eliassons kunstnerisk-visuelle perspektiv og Nørretranders mere videnskabelige tilgang.

 

‘Lys!’ indeholder ikke bare tanker, analyser og underskønne billeder. Bogen rummer også en lang række konkrete redskaber til, hvordan man selv kan få bedre lys i sit liv såvel som liv i sit lys. Det gælder alt fra, hvilke ting, man skal være opmærksomme på, når man køber en ny lyspære til, hvordan man selv bygger instrumenter, som kan måle lysets kvalitet.

Bagside

“Lys! Om lys i livet og liv i lyset”

“Light! On light in life and the life in light”

204 sider i fire farver.

70 farveillustrationer fra Olafur Eliassons verden samt 10 øvrige fotos og tegninger.

Forlaget Tor.dk

300 kr. inkl. moms.

Klik på Butik i menuen eller gå direkte til shop.tor.dk

 

IMG_0682

Nr. 1 million på bestsellerlisten

Den engelske udgave af min og Olafur Eliassons  lys-bog, Light!, ligger allerede nr. 1 million på bestsellerlisten – endda på listen hos en så stor boghandler som Amazon.

Amazon rank

Nummer

 

Det er ret godt gået at være på bestsellerlisten i betragtning af at bogen end ikke er udkommet endnu, så der har ikke været nogen der kunne købe den. Men selvfølgelig – den ligger også ret langt nede på listen, faktisk som nr. 1.051.035. Det betyder at der er over en million bøger, der sælger bedre.

Men det skal der nok blive lavet om på når bogen udkommer på dansk og engelsk på søndag!Skærmbillede 2015-12-11 18.31.35

 

 

Lysets År fejres 15. december

Der er endnu ledige billetter tilbage til et stort anlagt arrangement den 15. december i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek, hvor Lysets År 2015 afsluttes med fejring, prisuddeling,festforelæsninger og lyskunst.

Lysets År er et globalt initiativ fra UNESCO, som i Danmark varetages af Dansk Lysårskomité startet af Dansk Fysisk Selskab. Hovedaktører er DTU Fotonik, Albertslund Kommune, GATE21, Innovationsnetværket Dansk Lys og virksomheder som HeSalLight og Zumtobel.

Et hovedelement i arrangementet den 15. december er bogen “Lys!” og forelæsninger fra de to forfattere, Tor Nørretranders og Olafur Eliasson.

De 400 billetter til dagen er stort set udsolgt, men der er et par snese tilbage, som kan rekvireres hos DTU Fotonik. Billetterne koster ikke noget, men har man sat sig på en billet uden at dukke op, koster det en afgift.

unnamed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

unnamed-1

 

 

 

 

Årets julelys udkommer den 13. december

Tor Nørretranders og Olafur Eliasson

Lys! Om lys i livet og liv i lyset

Bestil nu

Lys! Forside JPEG

Et visuelt bevægende og verbalt hårdtslående opgør med dansk lyskultur udkommer på Lucia-dagen søndag den 13. december. Kunstneren Olafur Eliasson og jeg er gået sammen om at skabe en underholdende bog, der rigt illustreret med billeder fra Olafurs visuelle verden, rummer et opgør med sparepærer, designerlamper, gråvejr i stuen og dårlig lysfilosofi.

Bogen rummer tre hovedspor: En hovedtekst, som jeg har skrevet; en række citater fra lange vandreture, hvor Olafur og jeg har diskuteret lys; og en serie billeder (omkring 70) fra Olafurs verden. Alt i fire farver og smukt tryk.

Bogen handler om:

Hvad vi ser
Regnbuer
Glødepærer
Lysstofrør
Sparepærer
Farvegengivelse
Mørke
LED
Kvantepunkter
Laser
Solskin
Gråvejr
PH-lamper
Skygger
Det levende
Døgnrytmer
Mad på bordet
Farver
Farvede skygger
Opmærksomhed
Efterbilleder
Farver i sneen
Gør-det-selv

Her er rentryk af den danske Lys! og den engelske udgave Light!, der begge udkomemr 13. december. Et rentryk er bogens indmad unde indbinding, altså et stak papirer med trykte sider. Tilsammen giver de en fornemmelse af den færdige bog, der bare bliver endnu smukkere.Her er rentryk af den danske Lys! og den engelske udgave Light!, der begge udkommer 13. december. Et rentryk er bogens indmad uden indbinding, altså et stak papirer med trykte sider. Tilsammen giver de en fornemmelse af den færdige bog, der bare bliver endnu smukkere.

Bagside snap JPEG s

 

Hvordan skal man sætte lys i sit liv og sit hjem? Hvordan kan man på en gang tage hensyn til klima og til livskvalitet? Kan LED og andre nye teknologier hjælpe os?
For at finde svar må man spørge, hvad lys betyder for det at være menneske.
Forfatteren Tor Nørretranders og kunstneren Olafur Eliasson fortæller i ord og billeder om mørke og lys, skygger og farver, lamper og lyskvalitet.
Lys! fortæller om de store muligheder vi har for at gøre lyset i vores liv mere levende.

Olafur Eliasson (f. 1967) er dansk-islandsk kunstner og har i årtier skabt værker, der viser, hvordan vi ser lys og hvordan det virker på os. Værkernes enkelhed og klarhed bygger på et dybt filosofisk engagement i forståelsen af hvordan vi sanser og agerer i verden.
Tor Nørretranders (f. 1955) er dansk forfatter og har i årtier skrevet bøger, der viser, hvordan vi mærker verden og hvordan den mærker os. Bøgernes hverdagssproglige munterhed bygger på et dybt teoretisk engagement i forståelsen af grænserne for erkendelse og udtryk.

Light! Frontcover JPEG

 

Lys! udkommer også på engelsk som Light!

De to udgaver er helt ens — bortset fra sproget.

Både den danske og den engelske udgave koster 300 kr. 204 sider, rigt illustreret i fire farver, indbundet.

Forlaget Tor.dk

Bogen kan fås i boghandlere – både fysiske og på nettet.

 

Bestil nu

Bagsats

Livets grundlov

Til fejringen af 100-året for Grundloven af 1915, der gav stemmeret til kvinder og mænd uden formue bad regering og folketing 100 danskere om at lave en grundlovstale. Her er min:

Tale til 100-års fejringen af indførelsen af kvinders stemmeret

Livets grundlov  ude og hjemme i verden

Kære Grundlov!

Tak fordi vi måtte komme indenfor. Det betyder virkelig noget for os at vi nu må være med. I årtusinder har vi mænd været udenfor.

Vi har ikke været med dér hvor de virkelig vigtige ting skete; dér hvor evigheden titter ind i dagligdagens øjeblikke; dér hvor det storslåede udfolder sig og man er i kontakt med historien, med fremtiden, med planeten og med kosmos. Vi har ikke været med i børneværelset, i køkkenet eller i fordybelsens ro. Vi har skullet noget andet, noget ude i samfundet.

Kønsrollerne var engang så enkle: Mændene tog sig af samfundet, økonomien, politikken og værtshuset. Kvinderne tog sig af de små, det små, maden, bønnen, husfliden og det lokale netværk.

Mændene var optaget af alt det dennesidige, det forbigående og det løgnagtige: magten, pengene, prestigen, anseelsen, medaljerne. Kvinderne, derimod, stod for alt det, der har kontakt med evigheden: nye generationers opdragelse i slægtens videreførelse, maden som vores vigtigste begribelse af det planet vi lever på, refleksionen over livets lod og det der virkelig gælder som afgørende begivenheder i et liv. Kinder, Küche, Kirche som tyskerne siger: Børn, aftensmad og livets mening.

Kvinderne var hjemme i verden, mændene var ude i verden.

Det kan godt være at det var mændene, der bestemte, at det skulle være sådan, men derfor var det stadigvæk meget trist for os mænd, at vi var udenfor hjemmets kontakt med det store i tilværelsen.

Men det fik du så lavet om på, Kære Grundlov. Du gjorde det i samklang med en naturlov, der end ikke var opdaget, da du blev vedtaget i 1915. Det er en naturlov, som handler om forholdet mellem de to køn i dyrenes verden. Loven blev opdaget i 1971 af den amerikanske biolog Robert Trivers, men forarbejdet blev gjort hundrede år før af den store evolutionstænker Charles Darwin i England.

Darwin havde indset at levende væsener kunne udvikle sig fra generation til generation, fordi der var et udvælgelsespres – det var svært at overleve. Men naturen er jo præget af en underfuld skønhed og ødselhed, der ikke rimer med at det hele handler om at overleve. Hvorfor er verden da så smuk?

Darwin studerede dyrearter og planter og andre levende væsener præget af smukke ornamenter og skønne mønstre — fra påfugle til zebraer og fisk. Han kunne vise, at der ofte var forskel på de to udgaver af en dyreart, man finder i naturen: de to køn. Medlemmer af det ene køn er typisk meget iøjnefaldende, mens det andet køn er mere funktionelt indrettet. Tænk på ænder i en park: Hannerne er udstyret med farvestrålende kalotter og halsringe samt en lille krølle på halen, mens hunnerne er mere camouflagefarvede og har let ved at gå i ét med krattet, hvilket er hensigtsmæssigt hvis der er en ræv eller en jæger efter en.

Hvad forklarer forskellen mellem kønnene, spurgte Darwin. Han kunne vise at der var mange arter, hvor der var stor forskel på kønnene, men også andre hvor der kun var lille forskel — og at det som regel var hannerne, der var mest iøjnefaldende, når der var en forskel. Men han kunne ikke forklare hvorfor.

Det kunne til gengæld Robert Trivers hundrede år efter: Det er altid det køn, der ikke tager sig af at passe afkommet, der ser mest farvestrålende ud. Forklaringen er enkel: Hvis man tager hele besværet med at passe på ungerne, er man travlt beskæftiget hele sommeren, så man ikke kan få andre unger. Man må derfor være kræsen med hvem man parrer sig med. For man har kun den ene chance per sæson. Derfor må den, der passer unger, kræve at parringspartneren viser at han (for det er det som regel i dyreriget) dur til noget. Blandt dyr gøres det ved at hannerne har smukke fjer, smukke pletter eller smukke horn. Det er markører, der signalerer at der er tale om stærke og sunde individer, der kan levere god arvemasse til afkommet.

Trivers lov var enkel: Passer man unger, må man være kræsen. Passer man ikke unger, må man være i stand til at vise at man er dygtig nok til at kunne lave flotte fjer og overleve med dem, selv om de er iøjnefaldende.

Blandt de dyrearter, hvor begge køn deltager lige meget i at tage sig af afkommet, er der ikke den store forskel på de to køn, for de er lige kræsne.

Men hvad så med mennesker? Kvinder betjener sig ganske vist af lånte fjer og masser af øjenskygge, men det er jo ikke det samme som en medfødt fjerdragt hos en fugl eller et mønster på en giraf. Hvordan kan mænd, der hverken passer børn eller bruger sminke, så vise sig frem på iøjnefaldende vis? Mænd har jo hverken fjer eller striber eller horn.

Men mænd har noget andet, der viser at de er stærke individer, som er værd at parre sig med: mænd kan gå på arbejde, tjene penge, bygge haveskure, diskutere politik, lægge arm og vaske bil.

De traditionelle kønsroller passer aldeles med den biologiske lov: Mændene gik ud i samfundet, for at vise hvor dygtige de er, mens kvinderne blev hjemme og passede børn. Derfor var en en vis logik i at kvinderne ikke havde stemmeret og at mændene var afskåret fra det vigtigste og mest vidunderlige livet, som jo foregår i børneværelset og køkkenet. Mændene lavede politik, kunst, videnskab, magt, penge, fagforeninger. Kvinder rørte ved evigheden derhjemme.

Men det blev der lavet om på, Kære Grundlov. For 100 år siden startede du en proces, der for alvor accelererede med det voksende behov for mere arbejdskraft, som fulgte med Danmarks industrialisering i 1960’erne og førte til kvindebevægelsen i 70’erne: Kønsrollerne ændrede sig. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og ind i Folketinget, deres værker kom ind på kunstgallerierne, op på bibliotekernes hylder og de selv stod på foredragsscenerne, sad i bestyrelseslokalerne (OK … næsten da …), optrådte i Blå Bog og tronede for bordenderne til statsråd. Sådan!

Verden blev et bedre sted, fordi kvinderne førte en feminin logik og en mere empatisk og rummelig menneskeforståelse med sig ind i politik og erhvervsliv og i kulturens verden. Dejligt! De førte sig frem og viste sig frem og fik indflydelse, anerkendelse og en ny form for scoreværdi.

Det var godt og det er værd at fejre i 100-året for Grundloven 1915.

Men det er lige så vigtigt at fejre den anden side af den proces, som er beskrevet i Trivers’ lov: Når de to køn er ens i deres investering i afkommet, betyder det også at de er ens i deres visen sig frem. Og omvendt.

Når kvinderne kommer ud i samfundet betyder det at mændene kommer ind i børneværelset.

Endelig! Vi mænd får lov til at kysse evigheden. Næste generation, næste måltid, næste dybe stund. Vi er med! Vi betyder noget, vi mærker velsignelsens lune fryd i knoglerne, når vi skifter ble og kysser godnat eller håndterer underfuldt righoldige økologiske grøntsager i køkkenet. Vi hengiver os.

Det er endnu ikke altid at kvinderne helt kan finde ud af at give os plads og lade os komme til. De kønsroller vi er opdraget til gør det svært for den moderne mor at lade far blive en ligeværdig partner i hjemmet, selv om kvinden nok forstår at insistere på at hun skal være en ligeværdig spiller ude i samfundet.

Faktisk er der mange fortællinger om mænd, der først efter en skilsmisse for alvor har fået hul igennem til deres børn. Kærlighed gror af nødvendighed – og det er alt for let for den gifte mand at luske bort fra barnepasningen for at tale i mobiltelefon. Især når det er svært at komme til at tage slæbet, fordi det falder kvinden så meget lettere lige at ordne det … selv. På den måde kommer manden aldrig rigtig tæt på ungerne, aldrig så tæt at det bliver hjerteskærende klart for ham, at de ikke kan klare sig uden ham. At han er nødt til at elske dem 24/7. For kun da opstår nødvendighedens bånd: Vi er her for hinanden, i og med hinanden.

Det er ikke fordi kvinder er onde og mænd er ofre. Eller fordi skilsmisser er spor nødvendige for at få fædrene til at få forbindelse til børnene. Slet ikke. Det er fordi det her er nyt. Det er et overgangsfænomen for generationer, der er vokset med ét sæt kønsroller og skal leve med et andet. Det er en overgang, der fortæller, at det kun et 100 år siden at kvinderne blev regnet rigtigt med som samfundsborgere med valgret.

Det store samfunds kvindediskrimination er på retræten og faktisk på mange områder, for eksempel i politik, ved at være kørt agterud. Nu mangler vi bare den symmetriske bevægelse derhjemme i børneværelset og i køkkenet.

Det er nogle gange lettere at få symmetrien på kollektivt plads ude i det store samfund end individuelt hjemme i den lille verden.

Men det skal nok komme, Kære Grundlov. Du fik startet det hele og hver mand må nu tage den lille kamp derhjemme med fruen om at han skal have lov til at præge børneværelset og køkkenet på lige fod.

Kvinder har fået stemmeret i samfundet og snart har mænd også fået det i familien.

Man kan ikke lave verden om uden at lave sig selv om. Man kan ikke lave sig selv om uden at lave verden om. Derfor kan man heller ikke forandre samfundet uden at forandre familien – eller forandre familien uden at lave samfundet om.

Vi er godt i gang, både ude og hjemme.

Alt det har du givet os, kære Grundlov, på bare hundrede år.

Tak og tillykke.

—-

Flere taler fra 100-års fejringen på den officielle hjemmeside www.100aaret.dk og den tilhørende Facebookside www.facebook.com/KaereGrundlov. På twitter #kaeregrundlov. 

En times deleøkonomi

Så er der samtale om deleøkonomi mellem filminstruktøren Andreas Dalsgaard og undertegnede:

 

Fra Andreas Dalsgaards film “The Human Scale”

Fra Andreas Dalsgaards film “The Human Scale”

 

 

Han gav form

Designeren Jacob Jensen (1926-2015), et hårdarbejdende genialt og dejligt galt menneske, døde fredag.

 

Det tog et par sekunder. Så var min design-mødom taget for evigt.

Jacob Jensens søn Timothy (som alle kalder Timmi), der havde overtaget driften af tegnestuen efter faderen, ringede i 1997 og sagde, at “han havde fundet én med noget indeni” – altså en designopgave, hvor jeg skulle hjælpe til med analysen. Jeg skulle straks komme til Hejlskov ved Skive, hvor tegnestuen lå, og så skulle vi gå løs på det sammen med gamle Jacob og et par stykker mere.

Øj, nu skal vi lege med former og æstestik, tænkte jeg. Men nej. Det tog få sekunder, så var det klart at det hele slet ikke handlede om æstetik, men om at forstå hvad folk skulle bruge det hele til. Det med formgivningen kom i sidste ombæring. Design handler ikke om først og fremmest om æstetik, men om funktioner der blev præsenteret klart og tydeligt.

Mødet var lystigt, men blev først forløst, da Timmi kom ind i lokalet med en et lille bamseformet rensdyr i plys, der kunne marchere på to ben, mens det sang “Rocking around the Christmas Tree.” Hvorfor kommer den først frem nu, spurgte Jacob.

Jeg begyndte at forstå, at al enkelheden kom fra noget helt andet.

Huset i Hejlskov set fra udsigten

Enkle flader med et rigt indre liv, når man kigger efter. Klare linier og skarpe grænser, der inviterer til udforskning. Ro i sindet og en fryd for øjet.

Nej, det er ikke en beskrivelse af industriprodukter i Jacob Jensen-design, selv om det godt kunne være det. Det er en beskrivelse af udsigten fra det bemærkelsesværdige hus, hvor virksomheden Jacob Jensen Design har virket i et halvt århundrede.

På en bakketop med udsigt over en bugtning på Limfjorden slog Jacob Jensen sig ned med familie og tegnestue. Siden har har to generationer Jensen skabt industrielt design, der er så roligt og afklaret i formsproget, at man kunne fristes til at fortolke det som afbildninger af det vandspejl og den horisontlinie, der dominerer udsigten fra tegnestuen. Men skinnet bedrager.

Ligesom Limfjordens vandspejl dækker over en myldrende biologisk aktivitet med tang, muslinger, fisk og sæler, dækker et Jacob Jensen design over massevis af funktioner i det industrielle produkt. Hvad enten det er et stereoanlæg, en kabeltromle, en vindmølle eller en luftfugtighedsmåler, så er der en hel masse indeni, selv om det ydre fremtræder roligt og afklaret. Hemmeligheden bag denne dobbelthed ligger i den forudgående arbejdsproces. Gennem en fantasirig og arbejdsom analyse af produktets funktion, brugsmønstre, de tekniske muligheder og materialernes egenskaber, når Jacob Jensen Design frem til en klarhed over, hvad der er nødvendigt at præsentere for brugeren – og hvad der ikke er. Alt det ligegyldige gemmes inde i den afklarede form, som så til gengæld skal invitere til nøjere undersøgelse og anvendelse.

Rene linier – med noget indeni.

Men hvordan var metoden? I praksis? Det har Jacob Jensen beskrevet i den vidunderlige biografiske bog “Anderledes men ikke mærkeligt. En designers erindringer” fra 1997, hvor han beskriver, hvordan han vurderer en pap-model af et muligt produkt, som han har lavet i løbet af en arbejdsdag:

“Praktisk sker det ved, at jeg sætter den model jeg ønsker at at bedømme på et bord, sætter spotlight på og går. Næste morgen træder jeg ind i rummet, kigger på sagen i 5 til 7 sekunder og skriver ned, hvad jeg ser, fx ‘for kedeligt’, ‘slappe proportioner’, ‘for høj’, ‘skal svæve mere’, ‘ulogisk’ eller ‘ikke overraskende nok’. Det vigtige er, at jeg kun ser på tingen i få sekunder. Ellers kompenserer jeg: ‘Så kedelig er den nu da heller ikke’ eller ‘høj, jah, men ikke ret meget’ osv. Det jeg har skrevet holder jeg fast ved, og så går jeg i gang med at rette. Ny model, lys på, 5 sekunder næste morgen, samme tur en gang til. Og igen. Og igen. Besværligt? Ja, men jeg kender ingen anden vej.”

Men han kendte den vej, Jacob Jensen. Og han gik den, utrætteligt og med humor, elegance og vid. Og han skabte Margretheskålen, B&O’s hifi-anlæg og mange andre enestående, verdenskendte industrielle design.

Og han skabte sig. En Vesterbro-dreng fra simple kår, der blev verdensmand, levemand, drillepind og charmør. Et fantastisk menneske. Enkelt udenpå, rigt indeni.

Et sekund, et glimt i øjet – og man var solgt. Visdom, faktisk.

Tak for det, Jacob.

Jacob og Timmi