Weekendavisens bogsektion Bøger udnævner mig i dagens anmeldelse af “Samfundsglæde” til at være en altmuligmand. Ifølge Ordbog over det danske sprog er en altmuligmand en “person der kan klare hvad som helst” og det er jo ikke så tosset. 

Som man vil huske fra Anders And & co. er altmuligmand noget, man kan være på margarinefabrikken, hvilket Anders ikke altid var lige tilfreds med. Så han prøvede at blive noget ved musikken i stedet. Og det gik som alting går for Anders.

Fra hjemmeside om Carls Barks, skaberen af Anders And & co. http://www.cbarks.dk/musikken.htm

Weekendavisens anmelder Johanne Thorup Dalgaard finder bogen velskrevet med “masser af interessante indsigter” med “sit bredt favnende perspektiv forankret i både naturvidenskab og filosofi”. Bogen rummer en “fortrøstningsfuld tone”, skriver Dalgaard om “Samfundsglæde” og tilsvarende om Silas F. Harrebyes “Sæt strøm på demokratiet”. De to bøger anmeldes sammen under overskriften “Samfundsgymnastiske øvelser på gulv”.

Dalgaard skriver: “Jeg kan personligt ikke lade være med mentalt at slå opgivende ud med armene, når jeg skal forholde mig til så luftige begreber som ‘samfundsmotion’ og ‘drømmekraft’ i en tekst, hvor emnet er de helt store og alvorlige kriser, verden står over for.”

Udslag med armene er vel også en slags øvelse på gulv?

De to begreber har ellers fået et helt kapitel hver i bogen.

Bogen beskriver begrebet drømmekraft således: “Drømmekraft handler om evnen til at se en mulighed for sig og gå efter den. Det gælder overalt i samfundet, fra de politiske bevægelser og det lille lokale initiativ til den store forretningsidé. Drømmekraft peger på de muligheder, der opstår, hvis vi går sammen om at udvikle samfundet. Historien er én lang fortælling om ting der bare sker tilfældigt af sig selv, men det er også fortællingen om ting der sker fordi nogen havde drømmekraft. Nogen turde se det for sig og leve det ud. Med risiko for at det gik galt og fik den modsatte virkning af det ønskede. Drømmekraft handler om at turde drømme om en bedre verden.”

Når det gælder om at få motioneret samfundet, skriver bogen: “Hvis vi udforsker analogien med kropsglæden, kan vi sige at det handler om at få brugt samfundet, at få gang i systemet, at få kredsløbet til at køre, at mobilisere alle kræfter og aktiver i samfundet. Ikke bare ved en intens økonomisk vækst styret af nogle få, men gennem aktiviteter som sætter en dagsorden for alle i samfundet og dermed aktiverer alle i samfundet. En fælles opgave, en fælles dagsorden, som får strømmen til at strømme og giver en glæde ved at det hele bliver brugt. En fælles dagsorden, som ikke bare er at fjerne ulykker, men at gøre noget ekstraordinært sammen. Noget positivt, der skaber et bedre samfund, en bedre verden. Chancen er der. Det handler kun om at gribe den. Nu. Det er ren og skær verdenshistorie, der sker i disse år, det er de nulevende generationers store opgave, tiden er kommet: Klimakrisen skal løses.”

Udfordringen gælder altså alle og enhver, alle mulige mennesker,  altmuligmænd og altmuligkvinder og altmuligkøn.

Get moving.