Veloplagt moppedreng

Kristeligt Dagblad anmelder i dag Se frem:  “Det oplyste menneske er kendetegnet ved ikke at modtage instrukser udefra, men netop ved at tænke selv. Og det er vi nødt til, hvis vi vil styre uden om katastrofer og opløsning og redde verden, er budskabet i denne veloplagte moppedreng af en bog,” skriver anmelderen, Lotte Kirkeby Hansen.

“Men det kræver,” skriver Lotte Kirkeby Hansen, “at vi lever efter Immanuel Kants tre grundsætninger for, hvordan vi skal forvalte vores fælles fornuft: Vi skal tænke selvstændigt. Vi skal tænke ud fra alle andres sted. Vi skal altid tænke konsistent. Og når Tor Nørretranders bløder Kants til tider knastørre etiske tænkning op, så tolker han den som en lang hyldest til, at vi skal undersøge verden selv, bestemme selv, ville selv, vælge selv, tænke selv, tosse selv og gå løs på det hele selv.”

Lotte Kirkeby Hansen konkluderer: “Tor Nørretranders’ nysgerrighed og hans ekstremt brede orientering fører ham og læseren vidt omkring, og referencerammen er spændt ud mellem blandt mange andre Aksel Sandemose og solsystemer, sorte huller og Rasmus Seebach samt smileys og Samsø Energiakademi. Kedeligt bliver det aldrig, og Tor Nørretranders’ entusiasme og energi er og bliver smittende.”

Bogen får fire stjerner i Kristeligt Dagblad.

Skærmbillede 2017-11-14 00.34.28

 

 

Leave a Reply