Det smukke digtertidsskrift Den Blå Port har udgivet et temanummer om arbejde.
Redaktør Josefine Klougart spurgte om jeg ville levere et stykke arbejde til nummeret — og det ville jeg selvfølgelig gerne.
Redaktionen har vist mig den ære at bringe mit lille mærkelige stykke arbejde allerførst i nummeret.
Her er mit arbejde:
Arbejdets zen
Af Tor Nørretranders
1.
Jeg arbejder bedst når jeg ikke arbejder.
2.
Jeg arbejder bedst når jeg ikke er opmærksom på at jeg arbejder.
3.
Jeg arbejder bedst når jeg er opmærksom på det jeg arbejder med.
4.
Abstrakt arbejde er en pest: arbejde som opmålt arbejde, arbejde som arbejdstid, arbejde som middel til at få fri. Konkret arbejde, derimod, er at det blir til noget. (Meget frit efter Karl Marx.)
5.
Konkret arbejde er det bedste i livet, bortset fra sex. (Ret frit efter Wilhelm Reich.)
6.
Når jeg arbejder er jeg allermest social, for mit arbejde går ud på at dele min oplevelse med andre mennesker. Men jeg arbejder bedst alene.
7.
Lad mig alene så jeg kan være social.
8.
Jeg er mest social når jeg ikke tænker på at jeg er alene.
9.
Jeg er mest alene når jeg er social, sådan konkret social.
10.
Mit arbejde er at finde ud af hvor meget af det at være menneske man kan dele med andre mennesker.
11.
At gå på arbejde er at finde andre mennesker inde i sig selv.
12.
Nogen gange har man mest lyst til at blive ude blandt mennesker, men så må man tvinge sig til at gå ind i sig selv for at finde dem.
13.
Arbejde er at glemme sig selv og være ude i sine hænder og ude i sin ånd.
14.
Åndens arbejde er ligesom håndens arbejde derude hvor man mærker verden.
15.
Arbejde er at forsvinde fra sig selv ud i det andet og de andre.
16.
Arbejde er ikke at jeg arbejder. Arbejde er at arbejde.
17.
Jeg arbejder bedst når jeg ikke arbejder.
18.
Det her var et bestillingsarbejde.
Realnoter:
Zen = retning indenfor buddhismen; anvender paradoksale udsagn (“det her er lyden af to hænder der klapper — hvad er så lyden af en hånd der klapper?”) til at gøre opmærksom på at vi ikke altid lægger ordentligt mærke til verden.
Karl Marx = kapitalisme-kritisk tænker fra 1800-tallet; mente at det abstrakte arbejde (arbejdstid, lønarbejde) herskede over det konkrete arbejde (glæden ved at fremstille en lysestage) og at det var miseren ved vareøkonomien.
Wilhelm Reich = psykoanalytiker fra 1900-tallet; elev af Sigmund Freud og inspireret af Karl Marx, anså arbejde og seksualitet som de vigtigste livsytringer.
Jeg = skrivearbejder.
