Dagbladet Information har i dag en forsidehistorie om BOTOX og empatien, der forsvinder sammen med rynkerne. Den må da vist være inspireret af “Vær nær”, der da også bliver citeret (langt nede) i artiklen. Tak for det. Den journalistiske dækninger bringer nye vinkler på sagen, blandt andet den i øvrigt ellers så dygtige sociolog Emilia van Hauen, der synes det er for dårligt at det er tabubelagt at bruge BOTOX. Men fred være med brugerne.

Det mest tankevækkende ved at BOTOX-brugerne uforvarende kommer til at forvilde sig ud i en følelsesmæssig ørken i forsøget på at se ud som om der ingenting er sket i deres liv, er jo hvad det fortæller om os andre. Vi udveksler hele tiden spandevis af information mellem vores ansigter, helt uden at være bevidst om det. Vi hænger meget mere sammen, end vi anede. Vi er mere stedt hinandens humør, end vi troede. Det er trist at nogle melder sig ud med BOTOX og sminke (og falske smil), men det vigtigste er at resten af os er med i den store klub. Det betyder noget for menneskesyn og politik. Det er ikke mindst det, Vær nær handler om.

Det kan man se mere om i bogen – og i den her lille video: