Wikipedia er på mange måder et moderne mirakel. Men miraklet mangler penge. Støt dem. Her er en side, hvor du kan sende penge.
Her er en artikel tilbage fra april 2006, hvor den stod i Dagbladet Politiken.
Artiklen forklarer, hvorfor ordet “mirakel” er rigtigt at bruge i sammenhæng med Wikipedia.
Og hvad har vi lært siden? At Wikipedia er væsentlig mere troværdigt og væsentlig mere uundværligt end vi troede.
Al verdens viden
Mirakel er et voldsomt ord at bruge, selv på denne årstid. Men det trænger sig ikke desto mindre på, når man ser på den helt mageløse kendsgerning, at der findes noget, der hedder Wikipedia – og at det virker.
Wikipedia.org er et leksikon på internettet, i dag suverænt verdens største leksikon med flere ord og flere artikler end noget andet på tryk eller på skærm. Det er gratis, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt, men det virkelig skelsættende er, at det er skrevet og redigeret af læserne selv.
Alle og enhver kan til hver en tid gå ind og rette i al tekst i dette enorme leksikon. Man kan tilføje, stryge og ændre så tosset man vil. Et helt ekstremt eksperiment med brugerdeltagelse.
Alligevel har det vist sig at skabe et stabilt og troværdigt produkt. Betydningen af dette forhold kan næppe overdrives.
Der foregår i disse år en forvandling af internettet. Efter sammenbruddet for de hede drømme om nye milliardfirmaer, da dot.com boblen brast i 2001, anså mange de store visioner om nettet for døde.
Men siden er der skabt en ny generation af aktiviteter, der går under betegnelsen Web 2.0, hvor nettet er blevet en platform for samarbejde.
De mest succesrige web-steder er dem, der gør det muligt for brugerne at hjælpe hinanden. Web-stedet giver ikke brugerne indholdet, men lader dem give det til hinanden.
Klassiske eksempler er søgemaskinen Google, der rangordner listen over søgeresultater efter andre brugeres brugsmønstre, og indkøbsstedet Amazon, der lader køberne vide, hvad andre kunder, som har samme købshistorie, har interesseret sig for.
Nyere eksempler er chat-steder, blogs og det kollektive fotoalbum Flickr.com. Brugerne lægger fotos ud på webstedet og påhæfter dem tags – en slags mærkning. Man sorterer egne og andres billeder intuitivt og associativt, snarere end efter en centralt defineret systematik. Der er i dag over to millioner brugere.
Allermest bemærkelsesværdigt er Wikipedia, der blev startet i 2001, året da boblen brast.
I dag rummer det engelsksprogede Wikipedia mere end en million artikler. Det er langt flere end f.eks. det store og med rette ansete leksikon Encyclopædia Britannica, der rummer 65.000 artikler på papir og 120.000 i digital form.
Wikipedia er mindre på andre sprog, den danske udgave rummer f.eks. 40.000 artikler. I alt findes der Wikipediaer på 200 sprog!
Denne verdens nørder er flittige. Men kan man bruge det til noget?
I begyndelsen anså jeg Wikipedia for en mediesociologisk kuriositet, der var morsom at konsultere, fordi man ofte fandt pudsige vinkler og sjove links til ukendte hjemmesider.
Men gennem det sidste årstid har jeg konstateret, at jeg oftere og oftere starter med at konsultere Wikipedia, for siden at bruge de etablerede leksika som kontrol (det er under alle omstændigheder altid klogt at bruge mindst to opslagsværker).
Når det gælder aktuelle sager i politik og videnskab er Wikipedia ofte ekstremt hurtigt opdateret, modsat de etablerede leksika.
Men tør man tro på det?
Verdens førende videnskabelige tidsskrift Nature sendte i efteråret 2005 en stribe artikler om videnskabelige emner ud til faglig bedømmelse. Hvert af 42 emner var belyst med to lige lange artikler, den ene kom fra Encyclopædia Britannica, den anden fra Wikipedia. De lærde bedømmere fik artiklerne præsenteret, så de ikke kunne se, hvor de kom fra.
Opgaven lød: Find fejl i teksterne. Efter at have modtaget svarene, opregnede Natures redaktion så, hvor mange fejl, der gennemsnitligt var i de to leksika.
Der var i gennemsnit er tre fejl i en artikel fra Britannica, fire i en fra Wikipedia. Det er en meget lille forskel, især når man tager frembringelsesmetoden i betragtning.
Britannica har da også for nylig udsendt en længere protest over Natures opgørelse. Men Nature fastholder sin bedømmelse: Et stort kollektiv af ildsjæle laver noget, der er næsten lige så fejlfrit som et stort betalingsleksikon, der udgør resultatet af tusindvis af højtuddannede menneskers samarbejde, styret af højt kompetente redaktioner.
Hvordan er det muligt?
Wikipedia bygger på Wiki-teknologi, software, der tillader store grupper af mennesker at samarbejde om f.eks. en tekst. Princippet er det enkle, at alle kan redigere alt, høj såvel som lav.
Men hvorfor ender det så ikke i det rene sludder? Fordi alle kan redigere alt. Lige så snart en bøhtosse har indtroduceret noget vrøvl eller fjernet noget godt, er der andre, der redigerer tilbage. Wiki-teknologien gør det enkelt at rette baglæns og at se det historiske forløb af rettelser.
Visse opslag låses periodevist, når for mange nynazister udøver hærværk, men i det store hele er systemet stabilt, selv uden indgriben.
Wikipedias styrke kommer sig af at mange bruger det, så mange brugere hele tiden kontrollerer teksten og retter fejlene. Jo flere brugere, des mere robust bliver værket mod fejl.
Og dét er det egentligt epokegørende – samarbejdets logik. Industrisamfundet handlede om at kvalitet kostede mange penge. Netværksamfundet handler om, at jo flere der bruger noget, des mere er det værd.En ny tids mantra: Dyrt er dårligt. Billigt er bedre. Gratis er godt.
Henvisning til Natures artikel og Britannicas svar på http://en.wikipedia.org/wiki/Encyclopædia_Britannica, se afsnittet Internet encyclopaedias.
Steven Levy & Brad Stone: “The New Wisdom of the Web”, Newsweek, April 3, 2006.
dele af denne tekst står også i min bog Civilisation 2.0 fra 2007.
