Donationer duer som model for at udveksle information og penge

Kan man lægge en bog ud som en gratis PDF-fil og så få lidt gaver igen i form af donationer fra folk der henter filen? Ja, det virker faktisk. Der er både kommet Flattr-klik, pengeoverførsler til banken og klik på Paypal. Folk gengælder generøsitet.

Her søndag eftermiddag, hvor PDF-versionen af Vær nær har ligget på nettet til fri afhentning i knap fire døgn, er der hentet 850 gange. Det er mange. Så mange har der ikke været med gaver den anden vej. Men det er heller ikke meningen. Det er ikke en handel, men en spredning af budskabet, som man så også har muligheden for at kvittere økonomisk for. Men det vigtigste er at budskabet bliver spredt.

Spredningen betyder dels at indholdet bliver kendt, dels formentlig også at flere køber papirbogen på den almindelige måde at handle bøger.

Der har i øvrigt også været mange på Youtube kanalen med små film om bogen – den første af de 28 film er set mere end 250 gange.

Donationsmodellen virker gennem tre kanaler:

PayPal – en meget udbredt måde at betale over nettet, især i i udlandet. I Danmark dominerer Dankortet helt, men det er et tungt og dyrt system, som ikke rigtig egner sig til små donationer, fordi man bare bruger alle pengene på at betale for betalingssystemet, og så giver det jo ikke mening.

Bank – en klassiske metode til at overføre penge, som er lige så nøgtern som PayPal, også selv det er en progressiv Andelskasse – Merkur – kontoen befinder sig i.

Det virkelig store kulturpolitiske perspektiv ligger i den tredje kanal, Flattr:

Flattr – en voldsomt interessant ny model. Som kulturforbruger tegner man sig for et månedligt beløb, f.eks. 50 eller 100 kr. Man fordeler selv pengene til steder på nettet, som man kan li’ og gerne vil støtte. Når måneden er gået fordeles ens indbetaling på de steder, man har givet et klik på skulderen. Jo flere steder man klikker, des færre pengene får de hver især.

Modellen sikrer at man ikke risikerer at en bruge en masse penge, fordi man i godt humør går klik-amok og forelsker sig i en masse steder. Man bruger altid det samme beløb hver måned.

Omvendt bliver man selv til en slags kulturfond, som uddeler et enormt beløb (50 kr. — eller måske 500 …) hver måned. Man er selv helt herre over hvem der skal have dem.

Det er på mange måder en genial model, som er groet ud af fil-delingsmiljøet. Den kombinerer økonomisk støtte og indholdsmæssig anerkendelse. Det er med andre ord belønning i dobbelt forstand, når man får et klik på skulderen.

Det fine ved den er desuden at den viser at alle os, der godt kan lide gratisøkonomi og fri tilgængelighed, meget gerne vil betale for indhold. Men bare ikke gennem sure betalingsmure.

Danske dagblade kunne med fordel skabe en beslægtet betalingsmodel, hvor man kunne give penge for at bruge deres netindhold, men samtidig være med til at bestemme, hvad der var interessant.

Tor.dk og Vær nær har været på Flattr et par dage og allerede fået sine første klik. Og det føles virkelig som et klap på skulderen. Tak!